211service.com
Adil Najam, SM ’96, PhD ’01
Hvornår Adil Najam ankom til MIT i 1992, havde han allerede samlet et imponerende CV. Han havde været vært for et tv-talkshow, hjalp med at skrive den første nationale miljøpolitik for sit hjemland Pakistan og bidrog til Pakistans rapport til 1992 Earth Summit i Rio de Janeiro.
Men han holdt sig væk fra klimaproblemer under kandidatskolen, selvom de fleste af hans samtidige arbejdede med dem. Hans interesser var vidtfavnende nok som det var: Han tog kandidatgrader både i teknologi og politik og i civil- og miljøteknik i 1996 og modtog en ph.d.-grad i bystudier i 2001. Så begyndte han at nærme sig klimaforandringerne fra det tværfaglige perspektiv, som er blevet hans kendetegn.
Denne historie var en del af vores juli-udgave 2009
- Se resten af problemet
- Abonner
Da klima stoppede med at være et spørgsmål om kemi og molekyler og begyndte at være et samfunds- og udviklingsspørgsmål, var det da, jeg begyndte at komme ind i det, siger Najam.
Og det gjorde han, ganske synligt. Najam fungerede som hovedforfatter for Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), som blev tildelt Nobels Fredspris i 2007 sammen med Al Gore. For nylig blev han udnævnt til FN’s komité for udviklingspolitik, som behandler mellem- og langsigtede internationale udviklingsspørgsmål. Og under undervisningstiden vandt Najam MIT's Goodwin-medalje for effektiv undervisning og Tufts University's Fletcher School Paddock Teaching Award. Siden 2007 har han været Frederick S. Pardee-professor i global offentlig politik og direktør for Pardee Center for the Study of the Longer-Range Future ved Boston University. Han er også blevet en efterspurgt specialist i internationale forhandlinger, udvikling og miljø.
Najam, der bor i Boxborough, MA, med sin kone og tre børn, krediterer MIT for at fremme evnen til at dykke ned i flere discipliner og identificere deres fælles tråde.
Vidensverdenen er organiseret efter discipliner, siger han. Men det er de problemer, vi står over for, ikke. Jeg valgte at være tværfaglig, og det har både været en udfordring og en tilfredsstillelse, fordi vores tids store udfordringer – klimaforandringer, fattigdom, sikkerhed – alle sammen er tværfaglige udfordringer. Jeg tror, at det bedste, jeg kan bruge min træning til, er at kunne stå tilbage og se på, hvordan tingene hænger sammen, og hvordan de kan løses på længere sigt.
