211service.com
Er kulstofafgiften død?
Økonomer betragter beskatning af kuldioxidemissioner som det mest effektive middel til at kontrollere drivhusgassen. Og kulstofafgifter har stor støtte i energipolitiske kredse, efterhånden som en december-deadline nærmer sig at nå en global klimaaftale i Paris.
I praksis har udbredelsen af kulstofafgifter dog været langsom og ujævn, siden de skandinaviske lande indførte de første i begyndelsen af 1990'erne. Problemet er, at selvom beskatning af kulstof kan betyde effektivitet for økonomer, kan det for mange lovgivere være politisk selvmord. En kulstofafgift, der blev vedtaget i 2012, kostede Australiens Labour Party sit parlamentariske flertal i 2013, og sidste år skrottede et triumferende konservativt parti afgiften.
Verdensbanken tæller 15 jurisdiktioner verden over med kulstofafgifter, men kun én er i Nordamerika: den canadiske provins British Columbia. Forbrugere og industrier betaler 30 canadiske dollars (24 USD) pr. ton kuldioxid på brændstof, der forbruges i B.C. (Dette svarer til omkring 21 cents på en gallon benzin, oven i de allerede eksisterende føderale gasafgifter.)
B.C.'s kulstofskat er indtægtsneutral, og provenuet bruges til at sænke selskabs- og personskatter. Og en særlig skattelettelse opvejer dens ellers regressive indvirkning på lavindkomstfamilier, for hvem energi udgør en højere andel af den disponible indkomst.
Beviser tyder på, at B.C.s skat reducerer kulstofforbrændingen uden at kvæle økonomien. EN fem års analyse foretaget af forskere fra University of Ottawa viste, at B.C.s forbrug af petroleumsbrændstof fulgte det i resten af Canada, indtil kulstofafgiften begyndte i 2008. Derefter faldt brændstofforbruget per indbygger med 17,4 procent i B.C. mellem 2008 og 2013, mens den steg 1,5 procent i resten af landet. B.C.s økonomiske vækst matchede eller overgik i mellemtiden den i de andre provinser.
Det amerikanske kongresbudgetkontor har anslået at en kulstofafgift, der starter ved relativt beskedne 20 dollars pr. ton, ville give 1,2 billioner dollars i indtægt på et årti. Og andre analyser tyder på, at indvirkningen på drivhusgasemissionerne kan sammenlignes med de 30 procents reduktion fra kraftværker, som Miljøstyrelsen søger under sin Clean Power Plan, som styrelsen håber at færdiggøre i august.
En alternativ strategi til prissætning af kulstof - handel med kulstof - kunne være mere politisk velsmagende og næsten lige så økonomisk effektiv.
Et stigende antal jurisdiktioner udsteder eller auktionerer omsættelige CO2-kreditter. Industrier skal erhverve kreditter for at udlede CO2, så det samlede antal kreditter sætter et loft over de samlede udledninger. Jurisdiktioner med kulstofmarkeder omfatter EU, Kina og Californien. Flere sådanne markeder kan dukke op i USA som følge af EPA's Clean Power Plan.
Europas banebrydende CO2-marked oplevede alvorlige børneproblemer, hvor medlemslande udstedte for mange emissionskreditter og underbød prisen på CO2-emissioner. Men nyere markeder som et deles af Californien og Quebec og et drevet af ni nordøstlige amerikanske stater synes at have lært af deres fejl ved for eksempel at sætte en bundpris for markedet.
Fastsættelse af en bundpris forvandler naturligvis cap-and-trade-systemet til en hybrid mellem markeds- og regeringsdefinerede kulstofpriser. Hvis markedet styrter, vil bundprisen sparke ind for at opretholde presset på forurenere og holde indtægterne flydende. (For politikernes skyld skal du bare ikke kalde det en skat.)
Har du et stort teknologispørgsmål? Send forslag til [email protected]