211service.com
Mørkt stof kan forklare den forvirrende ændring i afstanden mellem jorden og solen
I de sidste fem år eller deromkring har astronomer bemærket en forvirrende ændring i den astronomiske enhed, afstanden mellem Jorden og solen. Forskellige målinger indikerer, at denne afstand (eller i det mindste længden af Jordens semimajor-akse) stiger med en hastighed på 15 cm om året (plus eller minus 4 cm).
Hvorfor det skulle være, ved ingen. Men i dag siger Lorenzo Iorio ved National Institute of Nuclear Physics i Pisa, Italien, at mørkt stof kan være skylden.
Astronomer har længe antaget, at mørkt stof skal fylde universet. Faktisk indebærer Mælkevejens bevægelse, at der burde være omkring 10^-25 gram af stoffet i hver kubikcentimeter af galaksen. Og tætheden burde være endnu højere i nærheden af massive kroppe såsom stjerner, hvis tyngdekraft ville tiltrække en glorie af mørkt stof. Omkring solen skal tætheden af mørkt stof være omkring 10^-19 g/cm^3.
Ikke kun det, men solen burde feje mørkt stof op, når det bevæger sig gennem galaksen. Iorio siger, at den skulle have mødt omkring 200 gange sin egen masse i mørkt stof under sine rejser. Det betyder, at tætheden af mørkt stof i solsystemet burde være stigende.
Iorio spørger helt naturligt, hvilken effekt dette kan have på planeternes kredsløb. Svaret er, at banerne burde skrumpe, når tætheden af mørkt stof øges. En besynderlig bivirkning af dette for elliptiske baner er, at den oskulerende semimajor-akse af en gradvist krympende bane omkring en masseforøgende central krop bliver større.
Iorio beregner, at hastigheden af solens mørke stof-akkumulering i øjeblikket burde få Jordens semi-hovedakse til at stige med omkring 7 cm om året (plus eller minus 5 cm). Det er et godt nok match til den målte værdi til at give en tænkepause.
Iorio fortsætter med at sige, at mørkt stof har vigtige konsekvenser for planeternes skæbne. Vi ved, at Jorden en dag vil blive slugt af solen, når den udvider sig til en rød kæmpe. Men Iorio beregner, at mørk mater vil få Jordens kredsløb til at skrumpe til det halve i denne tidsskala.
Og hvis det er sandt, kan enden være meget tættere på, end vi tror.
Ref: arxiv.org/abs/1001.1697 : Effekt af Planet-Bound DarkMatter på satellitdynamik i solsystemet