Voyager 1 rammer Rumble Strips på kanten af ​​solsystemet

Der sker noget mærkeligt med rumfartøjet Voyager 1.

Efter 35 års rejse er NASAs ældste interstellare rumfartøj nu omkring 20 milliarder kilometer fra Solen. Det er let at forestille sig, at forholdene i dette isolerede område i rummet ville være stille og rolige, men den 25. august gik rumfartøjets instrumenter pludselig på spil og registrerede ændringer, der ikke ligner noget, det har set gennem sin lange rejse.

I dag beskriver Bill Webber ved New Mexico State University i Las Cruces og et par venner de dramatiske ændringer, Voyager har oplevet, og foreslår forskellige forklaringer på fænomenet.

Voyager 1 undersøger i øjeblikket de ydre områder af Solens indflydelse, området hvor solens magnetfelt pløjer ind i det galaktiske felt, mens Solen bevæger sig gennem Mælkevejen. Dette skaber en magnetisk buebølge, der fanger ladede partikler på forskellige måder.

En af de vigtige opgaver for Voyager er at måle disse partikler, som falder i to typer. De første er protoner, elektroner og kerner, der accelereres til høje energier inde i vores galakse ved processer som supernovaer. Disse kaldes galaktiske kosmiske stråler.

Den anden er lignende ladede partikler, der accelereres til lavere energier af en anden mekanisme - Solens magnetfelt. Disse kaldes anomale kosmiske stråler, og fordi de accelereres af en anden mekanisme, ændres deres intensitet i forhold til de galaktiske kosmiske stråler.

Det var faktisk intensiteten af ​​unormale kosmiske stråler, der ændrede sig så dramatisk den 25. august. Webber og venner siger, at intensiteten af ​​unormale kosmiske stråler faldt omkring 500 gange på få dage. I den tid rejste Voyager 1 kun 14 millioner kilometer.

Det er som at falde ned fra en klippe. Størrelsen af ​​denne intensitetsændring for unormale kosmiske stråler er aldrig tidligere blevet observeret i den 35 år lange Voyager 1-mission bortset fra Jupiter-mødet, siger Webber og co.

Det er klart, at rumfartøjet er flyttet ind i et område af rummet, der er mere eller mindre fri for unormale kosmiske stråler.

Det er enormt vigtigt, fordi det har afsløret noget helt nyt: lavenergi galaktiske kosmiske stråler, der ellers druknes af antallet af unormale kosmiske stråler. Webber og co beskriver denne opdagelse som en af ​​de hellige grale i studier af galaktiske kosmiske stråler.

Et andet interessant træk ved denne begivenhed er, at Voyager 1 oplevede midlertidige fald i intensiteten af ​​unormale kosmiske strålepartikler den 28. juli og 14. august.

Webber og co siger, at der kan være to forskellige forklaringer på dette. Den første er, at den grænse, som Voyager krydsede, er ujævn og bevæger sig med nogenlunde samme hastighed som rumfartøjet. Så sonden har bevæget sig frem og tilbage over den flere gange.

Den anden mulighed er, at grænsen har en båndlignende struktur, der skaber en slags magnetisk rumlestrimmel, som rumfartøjet kan passere over.

Uanset hvad, er Voyager i en ny region i rummet, der vil give rumforskere ny indsigt i arten af ​​det interstellare rum og det galaktiske medium.

Længe må missionen fortsætte.

Ref: arxiv.org/abs/1212.0883 :At Voyager 1 Startende omkring den 25. august 2012 I en afstand af 121,7 AU fra solen opstod en pludselig vedvarende forsvinden af ​​anomale kosmiske stråler og en usædvanlig stor pludselig vedvarende stigning af galaktisk kosmisk stråle H og han-kerner og -elektroner

skjule