Hvorfor Danmarks coronapas er mere et løfte end en plan

Martin Sylvest / Ritzau via AP

Da fungerende dansk finansminister Morten Bødskov i sidste uge meddelte, at Danmark snart ville lancere et digitalt coronapas, spredte nyheden sig hurtigt over hele verden. For mange var løftet om en app, der ville gøre det muligt for folk at bevise, at de var vaccineret mod covid-19 eller på anden måde immune, spændende: det bragte pludselig internationale rejser, restaurantmåltider, nætter i biografer og endda massive musikfestivaler inden for rækkevidde igen. .

Bødskov var optimistisk med hensyn til udsigterne for et sådant system. Vi tager de første skridt, sagde han, så der om tre-fire måneder er et digitalt coronapas klar til brug til ting som forretningsrejser.

Relateret historie

Skal du have et vaccinepas på din telefon? Det haster med at bygge systemer, der kan vise din vaccinationsstatus. Men det er uklart, hvordan de ville fungere - eller endda hvor nyttige de ville være.

Initiativet syntes at være i tråd med Danmarks relativt beslutsomme tilgang til pandemien. I marts 2020 var det et af de første lande i Europa, der indførte en lockdown for at forsøge at begrænse virussen, og i november var det hurtigt at beordre en nedslagning af opdrættede mink, da en ny variant, der blev set i dyrene, blev sat i forbindelse med 12 tilfælde i mennesker. I sandhed var meddelelsen om coronapas dog mere en hensigtserklæring end en egentlig lancering.

Den danske regering kan have en aggressiv tidslinje, men den har frigivet få detaljer om sine planer. Det har ikke specificeret, hvilke oplysninger passet skal indeholde, og det har heller ikke udsendt et udbud endnu. Og når den først gør det, siger eksperter, vil den skulle kæmpe med de samme vanskelige sundhedsmæssige og etiske problemer, som har hindret lignende certificeringsindsatser rundt om i verden.

Klar om en uge

Corona-passet er beregnet til at fremskynde en tilbagevenden til normalen, men hvordan det kommer til at se ud er stadig under diskussion.

Vores forslag er, at det fungerer digitalt, som en app, siger Henriette Søltoft, vicedirektør i Dansk Industri, som samarbejder med regeringen om at udvikle projektet. Og at den automatisk bliver opdateret. Hvis du får et nyt testresultat, vil det dukke op der.

Teknologisk er passet ikke voldsomt kompliceret. Telefoner indeholder allerede sundhedsoplysninger, og virksomheder har i flere måneder arbejdet på at udvikle den nødvendige software – og lobbyet for, at den kan bruges. Martin Petersen Lennards, den danske leder af den offentlige sektor for IBM Global Business Services, siger, at hans virksomheds værktøj er stort set klar til at gå i gang.

Det vil kombinere data om test og vaccination, afhængigt af lokale myndigheders regler, siger han. Du som borger downloader blot appen og giver samtykke til, at data deles. Når du derefter går ind i et fly eller en koncert eller en restaurant, genererer det en QR-kode, som virksomheden kan scanne. Fra forsiden er det ret simpelt.

Bagenden er dog lidt mere kompliceret. Fordi det indebærer udveksling af følsomme data sikkert, er både privatliv og svindel vigtige bekymringer. IBM bruger blockchain til at styre dette; andre udbydere, som f.eks Commons-projektet , foreslå forskellige løsninger.

Samlet set, hvad Danmark sigter efter lyder meget som andre systemer, der er blevet foreslået, men endnu ikke udgivet. Men i betragtning af landets lille størrelse og høje grad af centralisering - for ikke at sige noget om specifikke kulturelle værdier - er det bedre positioneret end de fleste til i sidste ende at gennemføre det.

Lennards siger, at IBM kunne have et pilotpas klar til at gå inden for en uge og nemt kunne udrulle projektet nationalt om måneder, hovedsagelig takket være landets kombination af centraliserede sundhedsoplysninger og et enkelt online identitetsgodkendelsessystem, kaldet NEM-ID, som borgerne allerede bruges til bank, skat og kommunikation med regeringen.

At regne ud præcis, hvordan passet vil blive implementeret, lover dog at blive mere klæbrig. For fuldt ud at genåbne økonomien presser erhvervsledere som Søltoft på for, at passet skal omfatte mere end blot vaccinationsstatus – det vil sige at behandle covid-negativitet eller tidligere infektion på lige fod med immunisering. Folk skal forstå, at et coronapas ikke kun er til vaccinecertificering. Det bør også indeholde negative testresultater og notere, om du har immunitet, fordi du har haft virussen og er blevet rask, siger hun.

Optaget af teknologi, ikke med sundhed'

Men de folkesundhedsmæssige konsekvenser af et sådant skridt bekymrer nogle videnskabsmænd. Allan Randrup Thomsen, der er virolog ved Københavns Universitet, mener, at passet generelt er en god idé, men han er bekymret for at behandle en negativ test som svarende til en vaccine – såvel som andre aspekter af planen.

Hidtil har [initiativet] mest beskæftiget sig med teknologien og ikke med sundhedsmæssige begrænsninger, siger han. Men som virolog kan jeg se, at der er huller.

'Jeg ved, at erhvervslivet har en egeninteresse ... men det er stadig alvorligt, især i den nuværende situation, hvor vi forsøger at få alle vaccineret.'

Selv med en høj grad af effektivitet, for eksempel, efterlader vacciner en betydelig del af de podede sårbare over for infektion. Et pas kan være med til at åbne et mellemstort spillested som et teater, men det er meget mere risikabelt med en musikfestival som Roskilde, siger han med henvisning til en årlig begivenhed, der er en af ​​de største sådanne festivaler i Europa. Måske er det 90 % effektivt, men hvis der er 100.000 mennesker der, er der stadig 5.000 mennesker, der ikke vil blive beskyttet, selvom de har passet.

Han er også bekymret for flugtvarianter som de sydafrikanske og brasilianske stammer, som viser sig resistente over for nogle vacciner; ikke alle inokulationer er ens, og covid udvikler sig konstant. I nogle tilfælde bør vaccinen kombineres med en negativ test, siger han. Og i tilfælde af rejser til lande med visse varianter, vil jeg stadig ikke udelukke isolation. Jeg ved, at erhvervslivet har en egeninteresse i, at det ikke sker, og at nogle vil sige, at det er et mindretal af sagerne. Men det er stadig alvorligt, især i den nuværende situation, hvor vi forsøger at få alle vaccineret.

Og selvom coronapasset er rullet ud, kan Danmark ikke handle alene. Hvis normaliteten skal genoprettes for internationale rejser, bliver andre lande nødt til at acceptere dokumentet - og måske lancere deres egne certificeringer. I mandags underskrev Grækenland og Israel en aftale, der tillader vaccinerede borgere at rejse mellem de to lande; både Sverige og Storbritannien har annonceret certificeringsprogrammer for at gøre det muligt for deres borgere at rejse hen over sommeren, og EU har sagt, at de håber at skabe et ensartet sæt standarder for certificering blandt medlemslandene. Men Frankrig og Tyskland har hidtil modsat sig pas af hensyn til privatlivets fred, og steder som USA kan sådanne planer blive forpurret af mangel på centraliseret sundhedsinformation.

Som et lillebitte land med en høj grad af digital færdighed står Danmark ikke over for alle de samme udfordringer. Men som Dansk Industris Søltoft påpeger, virker mindre håndgribelige værdier også til fordel. For det første, siger hun, har folk en høj grad af tillid til hinanden. Vi stoler på vores myndigheder og hinanden. Det hjælper også, at når det kommer til globale spørgsmål som klimaforandringer og ligestilling, har Danmark vænnet sig til at positionere sig i front. Vi er så åbne over for resten af ​​verden, tilføjer Søltoft. Så hvis vi kan vise vejen, vil vi gerne.

Denne historie er en del af Pandemic Technology Project, støttet af The Rockefeller Foundation.

skjule